Our shadows nerd the beyond - how many times it has visited the world,
when, which hair style
we had the last time it came
what we held in our hand
which bag on our back (the universe backpacks through me with my heart
on its back: I see everything.)
which shape -
look, a star unfastening its wristwatch in one of the possible stars' holes
look, the crane
.
Four cherubs stand encircling each of our two shadows. I look at you over the
hair of one of my shadows's cherubs
(The world has had to having to survive only by Creation).
.
the blocking of the universe doesn't stop you, it's because you've been here before
(The world gives the event Creation a whole new meaning.)
.
the blocking of the universe raps insecurely about your backpack, you open it
(The world is not meant as a criticism of the dust, but as an encouragement.)
.
stars mutter about some secret or other they're planning, and
then comes over to us and illuminates you. This is what they wanted. I give them
a 100 kroner banknote for it, but they won't accept anything.
(The world is more than just a place, it is the second home of the sunflower seeds).
.
we widen the distance between us, our brains are the white crosses drawn onto
the place in which we both stood
(The worlds keep the Creation out of it. So they must be said to have been created).
.
stars try to explain to my blood, what light is, I shoot my blood into
the universe using a star as syringe
and everything is illuminated
(The world is not well regarded in the circles the Creation moves within. There,
they're more into the beyond).
the universe stretches out to all sides like a star, where are you?
(The beyond creates the best conditions for the world, which it doesn't make use of).
.
the universe falls down a little, but I still look intensely out through it
(The world's Creation is the first time we are brave enough to step forward, and tell of nothing).
.
I shoot my blood into the universe, the universe rushes out in four moves, I don't see
you. It's enough for now, Daisy*.
(The world can't process all of that freedom: Uses it on metaphysics.)
*Daisy: the nickname of the universe
.
A star nebula arranges a meeting place for all specks of stardust, should they be lost
from each other: In Rome, at The Trevi Fountain.
(Creation starts making a world, that will become important in the work of
improving the living conditions of sunflowers.)
The stars must wear our heartwalls as hi viz vests.
(The world combines its creation with a visit to the un-created.)
You drag the stars with you to a concert with the empty space.
(By being it';s almost as if we've had the sunflowers back.)
The star space stands up for my dreams, as you'd stand up for an elderly
lady on the bus. - Are they 'so last year'?
(Creation almost won't go back to fetch the world, would sooner create a
new one).
A star has a path in the universe named after it after having saved a heart
from drowning in love.
(If the world must be created some time, the un-created will be left behind alone.)
The star space has blissfully forgotten that it's meant to mind our hearts for a couple of hours.
(The world is an opportunity to say hello to the created).
You can't figure out a way through the stars' child locks!
(Without the world we'd never have thought of picking sunflowers and putting them in vases.)
.
The universe is doing cartwheels in my heart
because it's just won everything!
(Creation often joins in the dust's get-togethers for the elderly.)
.
The stars aren't keeping quiet about your heart beating fast. Admittedly, the
blue spring doesn't either.
(The world is impossible to avoid for those who are interested in what
Creation is doing.)
.
The universe stands in a flock of universes discussing everything - you daren't interrupt and ask the universe if we can run freely through it.
(The world might spend more time away from the created going forward.)
.
Your skin is something the star space has just taken out of the freezer, because
there were no more fresh stars left.
(The world is a fine place to start if you want to do something with flowers,
but aren't ready to let go of the transcendental fully.)
.
The star space breaks a sweat from my heartbeats - it dries off in your
skin.
(The world comes to mind, when a strong world is needed to lift a sunflower seed.)
.
Stars cling to my veins. So this is how poetry is feeling?
(During the Creation, the ideal really had all it could take. And now it just blossoms.)
.
The physical version of the universe is almost impossible to unearth. Stars run amock, when they see it.
(A world is the last thing reality needs right now, with all of those dream horses.)
.
Most star spaces would probably have jumped ship, when they saw you writing your name on the stars' bellies,
that was my idea.
(The world is pre-floral.)
Vores skygger nørder det hinsides – hvor mange gange det har besøgt verden,
hvornår, hvilken frisure
vi havde sidst, det kom,
hvad vi havde i hånden,
hvilken taske på ryggen (universet backpacker igennem mig med mit hjerte
på ryggen: jeg ser alt),
hvilken form –
se en stjerne spænde sit armbåndsur af i et af de mulige stjerners huller
se tranen
.
Der står fire keruber omkring hver af vores to skygger. Jeg ser på dig hen over
håret på min skygges ene kerub.
(Verden er kommet ud for at måtte overleve kun på skabelse.)
.
universblokeringen standser ikke dig, det er fordi du har været her før
(Verden giver begivenheden skabelse en helt ny mening.)
.
universblokeringen rapper uselvsikkert om din rygsæk, du åbner den
(Verden er ikke ment som en kritik af støvet, men som en opmuntring.)
.
stjerner tisker om et eller andet hemmeligt, som de er ved at aftale, og
kommer så hen til os og illuminerer dig. Det var det, de ville. Jeg giver dem
en 100kroneseddel for det, men de vil ikke tage imod noget
(Verden er mere end bare et sted, den er solsikkefrøenes andet hjem.)
.
vi øger afstanden imellem os, vores hjerner er de hvide kryds, der tegnes på
stedet, hvor vi stod begge to
(Verdenerne holder skabelsen udenfor. Så de må siges at være skabt.)
.
stjerner forsøger at forklare mit blod, hvad lys er, jeg skyder mit blod ind i
universet med en stjerne som sprøjte
og alt illumineres
(Verden er ikke velanset i de kredse, skabelsen kommer i. Der er man
mere til det hinsides.)
.
universet står ud til alle sider som en stjerne, hvor er du?
(Det hinsides skaber de bedste betingelser for verden, som den ikke benytter
sig af.)
.
universet falder lidt ned, men jeg kigger stadig intenst ud igennem det
(Verdens skabelse er første gang, vi er modige nok til at træde frem og fortælle
om intet.)
.
jeg skyder mit blod ind i universet, universet farer ud i fire træk, jeg ser ikke
dig. Så er det godt for nu, Daisy.
(Verden kan ikke administrere al den frihed: Bruger den på metafysik.)
.
En stjernetåge aftaler et mødested for alle støvkorn, hvis de skulle blive væk
fra hinanden: I Rom, ved Trevi-fontænen.
(Skabelsen går i gang med en verden, som skal blive vigtig i arbejdet med at
fremme solsikkers livsbetingelser.)
.
Stjernerne skal have vores hjertevægge på som refleksveste.
(Verden kombinerer sin skabelse med et besøg i det u-skabte.)
.
Du slæber stjernerne med til en koncert med det tomme rum.
(Med væren er det næsten, som om vi har fået solsikkerne igen.)
.
Stjernerummet rejser sig for mine drømme, som man rejser sig for en ældre
dame i bussen. – Er de ’so last year’?
(Skabelsen vil næsten ikke gå tilbage for at hente verden, så hellere skabe en
ny.)
.
En stjerne får opkaldt en sti i universet efter sig efter at have reddet et hjerte
fra at drukne i kærlighed.
(Hvis verden på et tidspunkt skal skabes, bliver det u-skabte ladt alene tilbage.)
.
Stjernerummet har lykkeligt glemt, at det skal passe vores hjerter et par timer.
(Verden er en mulighed for at hilse på det skabte.)
.
Du kan ikke finde ud af at komme igennem stjernernes børnesikring!
(Uden verden havde vi aldrig fundet på at plukke solsikker og stille dem i vase.)
Universet slår vejrmøller i mit hjerte
fordi det lige har vundet alt!
(Skabelsen deltager ofte i støvets ældresammenkomster.)
.
Stjernerne går ikke stille med dørene med, at dit hjerte slår hurtigt. Det gør den
blå kilde så godt nok heller ikke.
(Verden er ikke til at komme uden om for den, der interesserer sig for, hvad
skabelsen laver.)
.
Universet står i en flok universer og diskuterer alt – du tør ikke afbryde og
spørge universet, om vi må løbe frit igennem det.
(Verden kommer nok til at være længere tid væk fra det skabte fremover.)
.
Din hud er noget, stjernerummet lige har taget op af fryseren, fordi der ikke
var flere friske stjerner.
(Verden er et udmærket sted at starte, hvis man gerne vil noget med blomster,
men ikke er klar til at slippe det transcendentale helt.)
.
Stjernerummet kommer til at svede af mine hjerteslag – det tørrer sig i din
hud.
(Verden er i tankerne, når der skal bruges en stærk verden til at løfte et
solsikkefrø.)
.
Stjerner klamrer sig til mine blodårer. Så det er sådan, poesien har det!
(Under skabelsen fik det ideale virkelig sin lyst styret. Og nu blomstrer det
bare.)
.
Den fysiske version af universet er næsten umulig at opdrive. Stjerner går
amok, når de ser den.
(En verden er det sidste, virkeligheden har brug for lige nu, med alle de
drømmeheste.)
.
De fleste stjernerum var nok sprunget fra, når de så, at du skrev dit navn på
stjernernes maver,
dét var min idé.
(Verden er før-floral.)